God musik er hjernens motorolie
Updated: Nov 10, 2018
Musikken påvirker mange forskellige neurale netværk i hjernen samtidig. Derfor kan vi adressere flere niveauer af en tilstand samtidig, og kan hurtigt og effektivt regulere nervesystemet, den mentale aktivitet og den følelsesmæssige tilstand.
Du har sikkert oplevet, hvordan et af dine yndlings musiknumre, kan ændre dit humør og din kropslige tilstand i løbet af ganske få sekunder. Og det er faktisk sådan, at den musik, du allerbedst kan lide, har en lang række gavnlige effekter på din mentale tilstand og dit helbred.
Nu har forskere også dokumenteret, at velkendt musik kan have en direkte, målbar effekt på smerter. Det er ikke bare den akutte smerte, der er tale om, men også kroniske smertetilstande.
»Vi målte både indirekte og mere direkte, hvordan deltagerne oplevede deres smerte efter at have lyttet til selvvalgt, behagelig musik, og på alle parametre havde det en effekt. De syntes både, at smerten var mindre ubehagelig og mindre intens,«
siger hovedforfatter på studiet, hjerneforsker Peter Vuust fra CFIN (Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab) på Aarhus Universitet
Musik er en vigtig del af vores liv, om vi er bevidste om det eller ej. Mennesket har til alle tider gjort brug af musik for at markere vigtige overgange i livet, som fødsel, bryllupper, højtider og begravelser. Musikken tilfører de store begivenheder en dybde og giver os et sprog, som er større end ordene.
Socialt har musikken en tendens til at ”synkronisere” os, som fx på et dansegulv eller under fællessang, så vi føler os tættere forbundet med hinanden. Når vi oplever at "høre til" og være forbundne med andre mennesker frigiver hjernen endorfiner og vi bryder med følelser af isolation og angst.
Musik er ikke en pille der virker ens på alle. Selvom der findes generelle pegefingerregler for, hvilken type musik der egner sig til hvad, så er den enkeltes særlige musikpræferencer afgørende for, hvordan han eller hun reagerer neurokemisk. Nogle slapper af til dødsmetal eller avantgarde jazz, mens andre får lyst til at løbe skrigende væk.
Men det er ikke altid, at yndlingsmusikken er det bedste valg. Når vi skal slappe af og falde i søvn, kan det fx være bedre med musik, som ikke er velkendt, men som stadig har en vis grad af forudsigelighed i sin struktur.
Brugen af musik kan være en kraftfuld ingrediens, når vi vil geare ned, efter en stressende dag eller har brug for at falde i søvn. Her kan musikkens puls og tempo bruges bevidst til at understøtte tilstande af ro, fordybelse og hvile, da vores hjerteslag, puls og åndedræt typisk vil synkronisere sig med musikken under musiklytningen.
Musikkens klangflader og harmonier kan også bruges målrettet til at aktivere positive følelser og indre billeder, hvilket igen påvirker frigivelsen af hormoner som fx oxytocin – også kendt som ”kærlighedshormonet”. Oxytocin er et fremragende middel mod stress, da hormonet hæmmer frigivelsen af cortisol.
Musik kan bruges af alle, og det er bare med at komme i gang – der er næsten ingen ende på alle de positive effekter musikken har på vores liv. Faktisk viser forskningen, at velkendt musik påvirker hjernens belønningssystem på linje med god sex og indtagelse af mad!
Så på med hørebøfferne og skru op for din yndlingsmusik!